Van Gaal forsvarer Evans

På aftenens pressemøde afviste Louis van Gaal, at Jonny Evans bevidst skulle have spyttet efter Papiss Cisse

Hvis man sad og så med undervejs i gårsdagens opgør, kunne man nok ikke undgå at lægge mærke til kontroversen mellem Jonny Evans og Newcastles Papiss Cisse.

Mod slutningen af anden halvleg blev der slået gnister mellem de to spillere, angiveligt fordi Uniteds forsvarsspiller skulle have spyttet efter den senegalesiske angriber, hvorefter Cisse skulle have spyttet igen.

Jonny Evans har efterfølgende afvist anklagerne, og hans chef understreger nu, at de intet har på sig.

– Jonny var ikke klar ovar, at han skulle have spyttet. Det er en naturlig ting for et menneske, men det var ikke hans intention.

– Jeg kan ikke forestille mig, at Jonny Evans kunne finde på noget i den stil, og det har han også sagt. Jeg tror på ham, så sagen er lukket.

Som OldTrafford.dk kunne skrive tidligere i dag, har Papis Cicce efterfølgende selv givet nordireren en undskyldning, efter sin voldsomme reaktion i går.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Herrera: Vores fans lider for meget

Næste artikel

- Vi har et virkelig godt forhold

ANNONCE