Hinter Depay United-skifte?

Et af de mest vedvarende transferrygter netop nu er Memphis Depay. Nu smider han selv brænde på rygte-bålet.

Han var et emne allerede sidste transfer-vindue, men det endte med, han tog endnu en sæson i PSV Eindhoven. Den beslutning ser ud til at være yderst klog, i hvert fald set med PSV Eindhoven-briller.

Depay har for alvor strålet i den hollanske liga i denne sæson med 16 mål i 22 kampe, noget der har fået markedsværdien til at stige markant. Det ser ud til, at han nu er klar til at tage det næste skridt i karrieren, og han har selv hintet interessen for United.

En PSV-fan tweetede i går:

– United har en masse penge klar til Depay.

Det interessante er, at Dapey efterfølgende “likede” opslaget, men fjernede det efterfølgende hurtigt igen. Van Gaal har ikke skjult sin interesse i den unge spiller, hvor han selv var manden, der udtog ham til VM.

Rygtet bliver yderligere understøttet af de kommentarer PSV-manager, Phillip Cocu, kom med tidligere på året.

– Selvfølgelig vil Depay blive solgt, vi kan ikke stoppe det, men det er okay. Det er super at kunne bygge en spiller op, og efterfølgende sælge ham videre til det næste skridt i hans karriere, udtale Cocu til det hollandske magasin Helden.

Selvfølgelig er der mange rygter på daglig basis med tilgang af forskellige spillere, her må man selvfølgelig selv vurdere, om disse rygter har noget på sig, eller om de er pure opspin.

 

Forrige artikel

Van Persie ser ud til at misse vigtige kampe

Næste artikel

Sir Alex Ferguson vil udgive ny bog

ANNONCE