Hodgson: England er besat af Rooney

Roy Hodgson er træt af hele Englands massive fokus på Wayne Rooney.

Det er en trist tendens, at de engelske medier bliver ved med at skrive negativt om Wayne Rooney, selv når England vinder. Det mener landstræner Roy Hodgson.

Det var tilfældet efter landsholdets 3-0-sejr over Peru i fredags. Her blev den 28-årige United-spiller efterfølgende kritiseret for sin indsats.

– Jeg synes, det er en smule trist, at landet er så Wayne Rooney-besat. Jeg tror ikke, at Wayne betragter sig selvom som andet end en meget vigtig del af truppen, der hele tiden forsøger at gøre sit bedste, siger den engelske landstræner til The Evening Express.

– Vi arbejder sammen som et hold, men det er klart, at vi ikke er besat på samme måde af Wayne eller Daniel Sturridge, fortsætter Hodgson. 

Wayne Rooney fik sit gennembrud for England, da han som 18-årig i 2004 scorede fire mål under EM-slutrunden. 

Siden da har han været omdrejningspunkt for en hel nations forhåbninger, når England har deltaget ved en slutrunde. 

Forrige artikel

Rygte: Valencia lurer på Chicharito

Næste artikel

Gerrard forsvarer Rooney

ANNONCE