Hvis Sancho glipper: United øjner Matondo i Schalke

Matondo anses som et billigere alternativ til Jadon Sancho ifølge MEN.

Det er ingen hemmelighed at United er interesserede i Jadon Sancho. Det er heller ingen hemmelighed at det vil koste et fornemt beløb at vriste ham fri af Dortmunds klør.

Nu har Manchester United ifølge Manchester Evening News identificeret den 19-årige waliser Rabbi Matondo i Schalke 04 som et billigere alternativ.

Matondo har flere ting til fælles med Daniel James som United købte i sommers.

De er begge unge walisiske kantspillere overvejende kendt for at besidde frygtindgydende fart, og de er begge spillere der kan købes relativt billigt og risikofrit sammenlignet med de mest berømte talenter på deres alder.

Matondo har også fået debut på det walisiske landshold under Ryan Giggs og er blevet udtaget hver eneste gang siden.,

Matondo er en spiller der ud over sin fart er kendt for at have en god arbejdsrate og tage mange løb i dybden og vil sandsynligvis være blevet anbefalet til Manchester Uniteds værdier af Ryan Giggs.

Matondo, hvis far er fra den Demokratiske Republik Congo, er opvokset i Wales men spillede sin ungdomsfodbold hos Manchester City (han kender altså lidt til livet i Manchester) inden han tog springet til Schalke 04’s reservehold, hvorfra han har spillet sig vej til førsteholdet.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Talentspejder: Lauren James

Næste artikel

Den engelske regering støtter op om genåbning i juni

ANNONCE