Hyldet på Old Trafford: Kobbie Mainoo vinder Jimmy Murphy-prisen

Kobbie Mainoo har vundet Jimmy Murphy Young Player of the Year-prisen. Det blev annonceret i halvlegen af Chelsea-kampen i går.

18-årige Kobbie Mainoo er blevet kåret til sæsonens unge spiller i Manchester United. Han har nemlig modtaget Jimmy Murphy Young Player of the Year-prisen.

Den unge midtbanedynamo har spillet tre kampe for Manchester Uniteds førstehold i denne sæson. Optrædenerne kom mod Charlton og Reading i henholdvis Carabao Cuppen og FA Cuppen. Den sidste var et indhop mod Leicester i Premier League.

Det blev annonceret, at Mainoo var vinderen af prisen i halvlegen af gårsdagens kamp mod Chelsea.

I den forbindelse udtalte den talentfulde midtbanespiller:
– Det er en utrolig følelse. Jeg har været i den her klub hele mit liv, og det hele har været bygget op til i aften. At have min familie her til at se mig og omgive mig, det er fantastisk.
– Jeg har trænet med gutterne (på førsteholdet, red.) en del gange. De har alle fået mig til at føle mig velkommen, og de har givet mig råd og opmuntrende ord med på vejen. Jeg har følt mig hjemme.
– At forblive omkring førsteholdet og få flere kampe er det ultimative mål. Jeg ønsker at blive i denne klub – Jeg har været her hele mit liv, sagde Mainoo.
Nick Cox, Manchester Uniteds akademichef, gav da også den unge englænder med de ghanesiske rødder et par rosende ord med på vejen.
– Kobbie har haft en fantastisk sæson og har klaret hver en udfording, han har mødt. Han har været i klubben fra en virkelig ung alder, og han har altid været et spændende talent, men vigtigst har han vist villighed til at arbejde hårdt og et ønske om at få succes.
– Hver gang Kobbie har spillet for et akademihold i år, så har han præsteret med en virkelig høj standard, og det har givet ham platformen til at gå ud og imponere Erik ten Hag og førsteholdstrænerne, slutter Cox.
Mainoo følger i fodsporerne på blandt andre Mark Hughes, Ryan Giggs, Paul Scholes og Marcus Rashford. Alejandro Garnacho vandt prisen sidste år.

Forrige artikel

Ten Hag: Klubben hører til i Champions League

Næste artikel

Manchester United og Leeds annoncerer preseason-opgør i Oslo

ANNONCE