– Ingen har særlig ret til at være her

Nicky Butt håber at se Giggs tilbage på Old Trafford en dag, men siger samtidig, at ingen har en særlig ret til at være i United.

Det delte vandende blandt United-fans verden over, da Ryan Giggs tidligere på sommeren forlod United efter små 30 år i klubben. Den walisiske troldmand havde vundet alt som spiller i United, og i to år været assistent for Louis van Gaal.

Men med ansættelsen af Jose Mourinho, valgte Giggsy at forlade United og formentlig selv prøve kræfter med rollen som manager når rette tilbud dukker op.

En af waliserens bedste venner og holdkammerater fra den legendariske Class of 92 er fortsat på Old Trafford. Nicky Butt står nemlig i spidsen for Uniteds akademi, og Butt håber da også at se Giggs tilbage i United en dag, selv om intet er sikkert.

– Ryan er en af de bedste gennem tiderne i United. En af mine bedste venner. Et ikon i United. Store spillere som Cantona, Keane, Robson og mange andre har forladt United igennem tiderne, ingen har en særlig ret til at være i klubben og vende tilbage hertil.

– Jeg håber han kommer tilbage på et tidspunkt, men jeg ved det ikke. Han vil altid være en af de største på Old Trafford, lyder det fra Nicky Butt i følge Full Time Devils.

Bestil den nye Manchester United-trøje her (20% rabat til t.o.m. 31/8)!

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

- Pogba blandt de bedste i verden

Næste artikel

De Gea: Fedt at have Zlatan her

ANNONCE