Intet krisemøde

Efter Uniteds miserable spil i de to seneste kampe kan man ellers nok mene, der har været grobund for alvorlige samtaler for at få renset luften forud for…

Efter Uniteds miserable spil i de to seneste kampe kan man ellers nok mene, der har været grobund for alvorlige samtaler for at få renset luften forud for dagens dyst mod Chelsea.

Om der har været krisemøde eller ej vides ikke med sikkerhed, men ifølge Manchester United er der i hvert fald ikke krævet et krisemøde fra det amerikanske, hvor Glazer-familien er helt rolige omkring, at deres investering nok skal give succes.

“Jeg kan bekræfte, der ikke har været noget besøg fra en af Glazer-familiens medlemmer i denne uge. Det er noget sludder at påstå, at der skal have været en ændring i Glazers attitude overfor klubben eller manageren.”

“De ser deres overtagelse af United som en langtidsinvestering, ikke en sprint. Der har været snakket meget om forretningsplaner og finansielle deadlines, men der er ingen og der er ingen grund til panik. Glazers er ganske rolige omkring situationen og har ingen planer om krisemøder,” lyder det fra Uniteds kommunikationsdirektør Phil Townsend.

At der ikke er finansielle deadlines for Glazer-familien, prøver Sunday Times at modbevise. De skriver i dagens udgave, at amerikanerne pr. dag skal betale 140.000 pund tilbage – og så er de 340 mio. pund, der er lånt hos JP Morgan, end ikke medregnet.

Forrige artikel

Fergie blander sig ikke i Erikssons planer

Næste artikel

Capello smigret - men afvisende

ANNONCE