Jamie Turner opereret

Jamie er blevet udskrevet fra hospitalet og er i øjeblikket ved at komme sig over sin operation. Jamies kone, Karen: “Operationen gik ud på at indsætte et…

Jamie er blevet udskrevet fra hospitalet og er i øjeblikket ved at komme sig over sin operation.

Jamies kone, Karen: “Operationen gik ud på at indsætte et stykke akryl under huden, som skal erstatte det stykke af hovedskallen som blev fjernet under hans akutte operation i maj sidste år.”

“Lægen ville ikke indsætte det stykke af kraniet som blev fjernet, af frygt for infektioner, nu hvor der er gået så lang tid.”

“Nu må vi så vente og se, om det kunstige stykke akryl, der er blevet sat ind, bliver frastødt af kroppen, men indtil videre ser det meget godt ud. Pånær de grimme stæng.”

Jamie er nu tvunget til at spise en masse forskellige piller hver dag for at hjælpe ham på vej, noget som ikke er noget, han har lyst til, da han før han blev overfaldet ikke engang kunne tvinges til at spise hovedpinepiller.

Karen tilføjer også mere dårligt nyt: “Jamie har haft et epiliptisk anfald og ifølge lægerne, skal han tage medicin for det resten af livet. Hvis det betyder, at han ikke vil få epelepsi anfald igen, tror jeg dog, at han vil lære at leve med det.”

Men det er stadig et meget tidligt stadie, og jeg vil igen gerne takke mange gange for den støtte, vi har modtaget. Vi er meget glade for det.”

Forrige artikel

Carrick bliver ny nummer 16

Næste artikel

Vieira vil gerne til United

ANNONCE