Ruben Amorim er ikke en mand, man sådan lige glemmer i Manchester United.
Manchester United er tilsyneladende heller ikke en klub, som Ruben Amorim sådan lige glemmer.
For efter en 3-0-sejr mod bundholdet Lecce i sit nye job som AC Milan-træner bragte han sin seneste erfaring på bordet.
Det handlede om at sætte spillerne fri.
– Vi har haft det svært i de seneste kampe, fordi strukturen var blokeret i de positioner, spillerne var i, men spillerne havde lidt mere frihed og skulle navigere derfra, siger han til Reuters efter kampen.
Og netop dét med frihed var noget, som hæmmede spillerne i Manchester United, mener han.
– Det, jeg har set de seneste kampe, er det samme, jeg mærkede i Manchester United, og jeg kan ikke begå samme fejl. Nogle gange er forholdene ikke perfekte for os at spille i, og hvis de ikke er det, må vi tilpasse os.
– I dag tænker jeg, at det gik fint, i en anden kamp kan vi igen bygge op i en 3’er, og det vigtigste er, at vi har forskellige måder at spille på, afslutter han.




