(Photo by James Gill – Danehouse/Getty Images)
United skal ikke spille 3-4-3, 5-2-3 eller 3-5-2.
Det var en af de hyppigste kritikpunkter ved Rúben Amorim.
Manchester United kunne ikke spille på portugiserens måde. Det blev konklusionen.
Nu er formationen igen oppe at vende. Også selvom, der fra ledelsen og fans blev kaldt på en 4-2-3-1.
Nu spiller Manchester United igen dårligt og indkasserer dårlige resultater. Det er formationen, der skal kigges på.
Det siger Gary Neville, efter United skuffende delte med Fulham på Craven Cottage.
United bliver for tynde, hvis de konsekvent spiller med to 6’ere, mens de fire forreste ikke bidrager defensivt. Det er legendens tanker, da han blev spurgt i Sky Sports nedtaktsstudie.
– Skal de gå til en 4-3-3? Du har Rashford, Mbeumo og Matheus Cunha oppe foran og Bruno som 10’eren. Gør de noget godt defensivt? Jeg snakker om, at de skal arbejde seriøst hårdt. Så har du Tielemans og Mainoo, som er en smule one-paced, fortæller Neville.
Baleba kommer sandsynligvis til at løse nogle af de problemer, United har uden bolden. Den fysik, holdet mangler. Det medgiver Neville, men Baleba vil stadig ikke fungere i det nuværende system, mener den tidligere back.
– Der er spørgsmålstegn ved fysikken på holdet. Baleba kommer med sikkerhed ind efter pausen. Det skal han, for de har brug for mere power, siger Neville og uddyber.
– Har du Baleba som 6’eren og så Bruno og Mainoo som et par foran, og så køre de tre foran, hvem end det er, spørger eksperten.
Uanset hvad, så skal der ske noget, mener han. United er for nemme at spille mod og bliver konstant kørt over.
– Tænker han (Carrick, Red.) over, at de skal skifte formationen, fordi de er for nemme at spille mod? Manchester United kunne have lukket fire eller fem ind, og bedre hold vil rive dem over.
– De er for åbne. De to kanter er for brede, hvilket åbner midtbanen. Hvis Bruno ikke kommer med tilbage, så spiller du praktisk set en 4-2-4. Du kunne prøve med Mainoo og Baleba, men jeg tror, at de på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at spille med tre på midten, afslutter Neville.
Der var snak om formationen under Amorim. Nu er det tilbage under Carrick. Problermerne i Manchester United er store lige nu. Den næste chance for at komme i gang med sæsonen, er når Spurs gæster Drømmenes Teater om tre ugers tid.




