Jones elsker at forsvare

Phil Jones har i flere år været plaget af skader, men forsvareren er kommet fint tilbage efter sit comeback i november. Nu ser han frem mod bedre tider og til at forsvare for United.

Der var store forventinger til Phil Jones, da han kom til United fra Blackburn. I starten gjorde defensivspilleren det rigtig godt, og Sir Alex Ferguson så en fremtidig anfører i Jones.

Siden har en del skader dog stoppet udviklingen for englænderen, men efter at være kommet tilbage i november måned har han imponeret stort sammen med Marcos Rojo. Selv ønsker han bare at spille og forsvarere.

– Jeg elsker virkelig bare at forsvare. Jeg vil bare stoppe boldene i at ryge i mål. Jeg vil gerne sørge for, at David De Gea skal lave færre redninger eller slet ikke lave nogen. Jeg synes, vi bliver bedre, siger Jones til Inside United.

– Når vi forsvarer som et hold, så bliver vi bedre, og vi skal bare blive ved med at blive bedre. En blokering på et farligt forsøg kan føles som et mål. 

Allerede i sommer gik der rygter om, at Mourinho havde et godt øje til Phil Jones og gerne vil vise ham tilliden. Den har forsvarsspilleren i den grad fået efter at være vendt tilbage fra sin skade, og han sætter stor pris på den.

– Det har været skønt. Han har vist stor tiltro og tillid til mig, og forhåbentlig kan jeg betale tilbage. Det er altid rart at høre fra sine manager eller andre, at man gør det godt. Jeg er dog ikke naiv, og jeg ved, at det i den her sport går lige så hurtigt op som ned.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Officielt: Riley udlånes til Sheffield United

Næste artikel

Butt: Vi søger den rette mand til u23-jobbet

ANNONCE