Kampprogrammet for den kommende måned

De kommende kampe for Manchester United efter landskampspausen byder på et Manchester-Derby og to uhyre, vigtige Europa-League knockout-kampe. Få dit overblik her.

(Photo by Alex Livesey – Danehouse/Getty Images)

Landskampspausen er forbi, og endelig kan vi igen se frem til at se Manchester United spille.

Klubben har vigtige opgaver foran sig, omend Europa-eventyret fylder mere end den hjemlige liga. Muligheden for sølvtøj i Europa lever i høj grad videre.

Overblikket↓

Nottingham Forest (ude d. 1. april).
Første dag i april begynder ude mod denne sæsons helt store, positive overraskelse, Nottingham Forest. Nottingham Forest vandt mod Manchester City før landskampspausen, spillede uafgjort mod Liverpool og Arsenal. I efteråret var de det eneste hold, der slog ligaens øjeblikkelige førerhold. Nottingham Forest ligger nummer tre i ligaen før tirsdagens møde med Manchester United.

Manchester City (hjemme d. 6. april).
Manchester-derbyet venter igen! Hjemme på Old Trafford tager vi imod lokalrivalerne fra den blå del af byen. Siden seneste opgør de to klubber i mellem, har det været en blandet oplevelse for begge mandskaber. City er røget ud af Champions League og United er ude af FA Cuppen. United vandt det omvendte opgør i ligaen tilbage i december på Etihad.

Olympique Lyon (ude d. 10. april).
Europa League-kvartfinalerne begynder d. 10. april, og Manchester United spiller det første af to vigtige opgør mod Lyon. Lyon ligger i øjeblikket nummer fem i den franske Ligue 1 med Lille lige i hælene, men blot to point op til Nice og Marseille og kvalifikation til Champions League.

Newcastle United (ude d. 13. april).
Newcastle er på en lyserød sky efter de vandt deres første trofæ siden 1969 i ligacupfinalen mod Liverpool. Senest de mødte United, vandt de også 0-2 på Old Trafford lige før nytår, så United har i den grad revanche til gode.

Olympique Lyon (hjemme d. 17. april).
Returopgøret venter i et afgørende møde i kvartfinalen. Den samlede vinder går videre til semifinalen og er et skridt tættere på finalen i Bilbao. Dette er en utrolig vigtig kamp og klart (undtagen City-kampenes betydning) månedens vigtigste opgør.

Wolverhampton Wanderers F.C. (hjemme d. 20. april).
I det omvendte opgør fik Bruno Fernandes rødt kort, og United har på alle områder noget at revanchere efter 0-2 nederlaget i det første opgør i ligaen.

A.F.C. Bournemouth (ude d. 27. april).
Denne kamp kan blive flyttet, hvis de vinder deres FA Cup-opgør mod Manchester City. Andoni Iraolas mandskab har gennem sæsonen opbygget en fin og seværdig offensiv tilgang med masser af fight og vilje i deres presspil. Det er et undervurderet mandskab i ligaen, at slutte et tæt-pakket aprilprogram af med.

Syv kampe venter i april, og indtil første kamp kan du lytte dig varm her.

 

Forrige artikel

Uniteds landsholdsspillere: Én spiller har været særligt god

Næste artikel

Lindelöf nærmer sig kontraktudløb: »Jeg ved ikke hvad der skal ske«

ANNONCE