På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999
David de Gea – 5
Spanieren havde en vigtig redning kort før pausen. Han var god i spillet med fødderne og gennemførte alle sine otte afleveringer. Ærgerligt, at han ikke får et clean sheet, da hans holdkammerater glemmer at markere modstanderen ved et hjørnespark.
Aaron Wan-Bissaka – 6
Højrebacken var god i pasningsspillet og var flot involveret i det offensive spil, hvor han i flere omgange var god til at supplere Antony på højreflanken.
Victor Lindelöf – 6
Den svenske stopper leverede en nærmest upåklagelig indsats. Han gennemførte flest afleveringer (90) af alle på banen med en afleveringspræcision på 95 procent.
Harry Maguire – 6
Den udskældte englænder var god i pasningsspillet og håndterede flot Andy Carroll. United-kaptajnen vandt alle sine tre luftdueller og to ud af tre af sine dueller på jorden.
Tyrell Malacia – 5
Den 23-årige hollænder er i flot form. Han leverede en godkendt indsats lørdag aften. Kort før pausen var han dog ved at koste et mål, da Readings Junior Hoilett listede sig på bag hollænderen, der stod og sov i Uniteds straffesparksfelt.
Casemiro (ud 73′) – 8 (Kampens spiller)
Han er ikke kun god defensiv. De brasilianske gener ses også i hans målnæse. Han stjal opmærksomheden med to mål. Solid kamp på midtbanen. Reading fik ingen muligheder på midtbanen, mens han var på banen.
Christian Eriksen (ud 57′) – 6
Godkendt indsats af danskeren, der involverede sig i flere af Uniteds aktioner. Han måtte desværre udgå med en skade efter knap en time.
Antony – 7
En dejlig livlig indsats fra brasilianeren, der ikke lignede den one trick pony, som han har lignet i flere kampe efter VM. Han stod for det frække oplæg til kampens første mål. Han er tidligere blevet kritiseret for ikke at være direkte nok i sit spil. Det kunne man ikke beskylde ham for lørdag, hvor han blandt andet blev noteret for otte skud. Han faldt desværre lidt ud i slutningen af kampen.
Bruno Fernandes (ud 68′) – 5
Der var ikke meget glød over United-stjernen lørdag, hvor han virkede lidt usynlig. Han skal dog have ros for sit oplæg til Uniteds tredje mål.
Marcus Rashford (ud 68′) – 3
Det var ikke meget, vi så til angriberen. Han fik bolden i mål efter en halv time, men måtte se VAR underkende målet for offside.
Wout Weghorst (ud 73′) – 4
Brav indsats af hollænderen, der bidrog stærkt til presspillet. Skarpheden manglede dog foran mål.
INDSKIFTERE:
Fred (ind 57′) – 7
Mål og assist samt en afleveringspræcision på 97 procent. Flot indhop.
Facundo Pellistri (ind 68′) – 4
Kom ind med et stort gåpåmod og vilje til at vise sig frem. Manglede dog skarpheden i duellerne.
Alejandro Garnacho (ind 68′) – 4
Ligesom sin uruguayanske kollega på den modsatte kant kom han ind og involverede sig med det samme. Det var dog ikke meget, der lykkedes for ham.
Kobbie Mainoo (ind 73′) – 6
Den 17-årige englænder kom ind og leverede en stille krigerindsats. Han ramte alle sine 25 afleveringer uden at sætte en fod forkert.
Anthony Elanga (ind 73′) – 4
Han fik sat foden på nogle afleveringer, men gjorde sig ikke synderligt bemærket.
Helt igennem enig i karaktererne der uddeles…
God kamp over hele linjen men dog mod en svag modstander…
GGMU