Karakterbogen: De Gea imponerer i sæsonens sidste Premier League-kamp

Manchester United sikrede sig tredjepladsen i den sidste Premier league-runde. De Gea imponerede med flot straffesparksredning.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

David de Gea – 8 (Kampens spiller)

Kan intet gøre ved 1-0 målet, hvor Tete ikke bliver dækket op ved forreste stolpe. Holder United inde i kampen, da han redder straffespark ved 1-0 stillingen. Har også gode redninger i anden halvleg, som sikrer United en et-måls-sejr.

Diogo Dalot – 5

Startede fint, men havde nogle fejlafleveringer. Deltog ikke meget i det offensive spil, men stod fint i defensiven.

Harry Maguire – 6

Lavede en fejlaflevering, som startede det Fulham-angreb, som resulterede i straffesparket. Var involveret i opspillet til 1-1 målet og så mere sikker ud i anden halvleg.

Victor Lindelof – 7

Fortsætter sin gode form, hvor han ser utrolig stabil ud i et skadesramt United-forsvar. Ligner en sikker starter i FA Cup-finalen.

Tyrell Malacia – 7

Var god i sine defensive aktioner og kom godt med i offensiven. God kamp fra hollænderen.

Casemiro – 5

Startede meget dårligt, smed bolden væk i opspillet og begik et meget klodset straffespark, som kunne have kostet sejren. Kom bedre med i kampen, men blev skiftet ud halvvejs igennem anden halvleg.

Fred – 7

Rigtig god præstation fra Fred. Lavede assist til Bruno og var også stærkt involveret i målet til Sancho.

Jadon Sancho – 7

Scorede udligningen til 1-1 og havde flere gode aktioner. Så farlig ud gennem hele kampen.

Bruno Fernandes – 7

Scorede det afgørende mål til 2-1 og havde gode afleveringer på Fulhams banehalvdel.

Alejandro Garnacho – 6

Startede godt, med skud på overlæggeren. Udfordrede godt og kom til flere gode chancer.

Marcus Rashford – 6

Dårlig opdækning ved hjørnesparket, som resulterede i Fulhams 1-0 mål. Kom bedre med efter og havde nogle fine chancer, men gjorde ikke nogen stor forskel i dag.

Udskiftninger:

Christian Eriksen – 6 

lavede et godt indhop. United havde flere chancer efter han kom ind på midten.

Anthony Martial– 6

Havde også et godt indhop. Stod bag opspillet til sidst, hvor Weghorst brænder en kæmpe chance.

Scott McTominay – 5

Havde ikke den store indflydelse på spillet. Fik gult kort.

Wout Weghorst – 4

Missede en kæmpe chance, hvor han skulle have scoret og lukket kampen.

Facundo Pellistri – 5

Lavede et godt indhop og viste fine takter i opspillet til en stor chance.

Forrige artikel

Erik ten Hag taler til fansene på Old Trafford: Tak for jeres støtte og opbakning

Næste artikel

Antony tilbage tidligere end forventet

ANNONCE