Karakterbogen: Lindelöf imponerer og bliver kampens spiller

Der var gode men også et par enkelte skuffende præstationer i dag.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 6
Spiller en meget solid kamp, hvor han er utrolig sikker i sine aktioner. Har ikke for alvor nogle store redninger, men han gør bare sine ting meget godt hele kampen.

Diogo Dalot – 7
En af de, hvis ikke den bedste, United-kamp for backen. Hans store energi og gode fysik kan godt blive et aktiv i det nye system. Har også en vigtig rolle i forbindelse med scoringen.

Victor Lindelöf – 8 (kampens spiller)
Sætter ikke mange fødder forkert, og bliver kun fanget på mellemhånd mod slutningen, hvor det ligner, han undervurderer Wilfred Zahas fart og trækker et gult kort. Men vinder ellers sine dueller, og er også med til at starte flere angreb. Flot kamp.

Harry Maguire – 7
Stærk kamp af kaptajnen der også bare gør de rigtige ting de fleste af gangene. Får sig noget af et slag på hovedet til slut, men spiller videre og er med til at lukke godt af.

Alex Telles – 6
Bedre offensivt end defensivt, hvor der kommer mange indlæg fra hans side. Offensiv er han meget synlig og har et flot frispark, der desværre rammer overliggeren.

Scott McTominay – 3
Skotten spiller desværre ikke nogen stor kamp. Han har mange fysiske kampe, hvor modstanderen slår sig på ham, men i spillet med bolden smider han ganske simpelt for mange afleveringer væk. 

Fred – 7
Spiller sig op fra en svær første halvleg med en solid anden halvleg, som han kroner med det flotte mål, der naturligvis trækker op.

Marcus Rashford – 4
Ikke nogen god kamp af Rashford der fortsat ligner en, der kæmper med at finde sin form. Prøver på mange ting, men det er ikke meget, der lykkes. Arbejder godt.

Bruno Fernandes – 5
En kamp på det jævne. Han tager altid meget ansvar både med og uden bold, men der er også bare kampe nogle gange, hvor det er for få ting, der lykkes.

Jadon Sancho – 4
Skuffer efter nogle ellers gode kampe de seneste uger. Tager de forkerte beslutninger, eller også ender hans afleveringer hos en Palace-spiller.

Cristiano Ronaldo – 4
Kommer ikke rigtigt i situationer, hvor han kan blive farlig. Og der er det, at kritikken af ham måske kan have berettigelse, for så bliver han lidt en blind passager. Så træt ud til sidst.

Mason Greenwood – 7 (indskiftet i 62. minut)
Flot indhop og comeback efter corona har holdt ham ude. Får en assist og holdet bliver livet lidt op af, at hans friske ben kommer ind.

Anthony Elanga og Donny Van De Beek er uden for bedømmelse.

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Fred sikrer en Rangnick-debutsejr

Næste artikel

Fernandes om Freds scoring: Han har sine momenter - et skud om året

ANNONCE