På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.
En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.
André Onana – 5
Han laver en flot redning på Victor Torps forsøg fra kanten af feltet. Og han kan som sådan ikke rigtigt klandres for nogen af målene. Men han møder 5 straffespark i dag og springer den forkerte vej på fire af dem. Det er noget, som simpelthen skal forbedres.
Diogo Dalot – 8
Kampens spiller. Lagde selv op til det første mål og skaffede sammen med Rashford det hjørnespark, der gav det andet mål. Derudover afviste han også Eccles og Simms’ forsøg på en udligning efter 40 minutter. Stor kamp af portugiseren, der også var sit ansvar bevidst i straffesparkskonkurrencen.
Casemiro – 4
Som nat og dag. Ovenpå i første halvleg, hvor United var i rimelig kontrol. Gode defensive indgreb, og mange gode bolde op ad banen. Han virkede dog helt væk i anden halvleg og så ud til at stå fejlplaceret ved 3-1 målet, hvor Simms var helt fri. Brændte sit straffespark med et meget svagt forsøg.
Harry Maguire – 6
Fandt den rigtige position på hjørne og scorede til 2-0. Havde flere rigtig gode indgreb og slog også nogle fine bolde op ad banen, i hvert fald i første halvleg. Var stadig en del af et forsvar, der lukkede tre mål ind, og derfor landet vi på en middelmådig karakter.
Aaron Wan-Bissaka – 2
Vender ryggen til O’Hare i skudøjeblikket, så den rammer hans ryg/skulder og snyder Onana. Begår straffespark med en udstrakt arm i feltet. Er lige ved at smide det hele i de sidste sekunder, hvor han næsten ophæver den offside, der er på Haji Wright. Dårlig kamp af Wan-Bissaka.
Scott McTominay (ud 102′ for Omari Forson) – 5
Scorede det første mål, hvor han også selv deltog i opspillet. Arbejdede hårdt resten af kampen, men manglede måske den nødvendige kvalitet for at gøre en forskel. Udskiftet, tilsyneladende fordi han ikke havde mere i tanken.
Kobbie Mainoo (ud 72′ for Christian Eriksen) – 5
Mainoo lå i første halvleg og byttede plads med Bruno Fernandes, der somme tider søgte ned for at møde og fordele boldene fra en dybere position. Mainoo leverede måske en lidt anonym indsats, men faldt heller ikke igennem. Udskiftet for Christian Eriksen ved 3-1. Herefter mistede United for alvor grebet om kampen.
Bruno Fernandes – 7
Skilte sig positivt ud sammen med landsmanden Dalot. Han leverede hjørnesparket til Harry Maguires mål, og så scorede han selv til 3-0 lidt senere. Derudover ramte han overliggeren 4 minutter inde i den forlængede spilletid og scorede sikkert i straffesparkskonkurrencen. Uniteds kaosspil og mangel på kontrol holder ham fra en endnu højere karakter.
Alejandro Garnacho (ud 66′ for Antony) – 5
Garnacho var ikke specielt iøjnefaldende i dag, men leverede en god arbejdsindsats. Blandt andet med nogle gode returløb i den højreside, hvor Dalot fik lov til at lave sine offensive raids. Udskiftet ved 3-0, og han var derfor ikke med i anden halvlegs kollaps.
Marcus Rashford (ud 90′ for Amad Diallo) – 4 pil ned
Der var ikke meget, der lykkedes for englænderen i dag. Symptomatisk for ham får United scoret til 3-0, efter han forsøger en dribling, men ender med ikke at få bolden med sig. Jeg synes dog, han forsøger og har mange take-ons i løbet af kampen. Og da én af dem trods alt resulterer i en scoring, trækker det ham op på et lille 4-tal. Måtte udgå med en mulig skade.
Rasmus Højlund – 5
Der var sådan set heller ikke meget, der lykkedes for danskeren. Han tager dog de slåskampe, han forventes at tage. For eksempel blev der begået to frispark imod ham inden for det første kvarter. Og han trak også et gult kort på en modstander senere i kampen. Han kom også til mållinjen efter 30 minutter og sendte den ind i det lille felt – hvor der dog ikke var nogen medspillere. Hans arbejdsindsats og eksekvering af det sidste straffespark trækker ham op på 5. Men han bør vise mere i sådan en kamp.
Antony (ind 66′ for Alejandro Garnacho) – 2
Ved 3-1 har Antony bolden i højre side af angrebet og får Dalot med i et overlap på kanten af feltet. Spiller han den rigtigt i den situation, så kan der meget vel stå 4-1 og game over. Men han valgte i stedet det forudsigelige ryk ind i banen og afslutning med venstre, som let blev blokeret. Minuttet senere stod den 3-2 i stedet. Forfærdeligt indhop af brasilianeren.
Christian Eriksen (ind 72′ for Kobbie Mainoo) – 3
Eriksen kom på banen for at bringe noget kontrol, men der skete det modsatte. United blev overspillet, og hans manglende fysik kostede i duellerne. Lykkedes dog med nogle nemme afleveringer på midten af banen, når United var i boldbesiddelse. Men ellers var hans sikre straffespark næsten det eneste positive at sige om hans kamp i dag. Det hjælper ham så heller ikke, at United sluttede kampen med ham og Bruno Fernandes på den defensive midtbane.
Amad Diallo (ind 90′ for Marcus Rashford) – 4
Han prøvede, men manglede kvalitet i det, han foretog sig. Forsøgte et indlæg med højrebenet, der ramte helt skævt.
Omari Forson (ind 102′ for Scott McTominay) – UB
Havde en afslutning over målet med sit højreben. Ellers meget løb uden bold.
Det må gøre meget ondt, når du kan blive ved med at rose Fernandes og Dalot. I min optik er Dalot 100 dårlig i forsvaret, men har gode indlæg ind imellem. Fernandes har så mange dårlige pasninger og brokker sig hele tiden til dommeren, men er også heldig med at score mål .