Karakterbogen: Rashford topper lige akkurat Pogba

Med sine to afgørende mål sikrer Marcus Rashford sig vores flotte pris som kampens spiller.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

 

Vi har som noget nyt besluttet også at give Manchester United-træneren karakter. Det vil dog i højere grad være en karakter, som er baseret på en subjektiv vurdering snarere end en objektiv. Nogle af vores skribenter føler, det er en karakter, de vil give, mens andre ikke gør.

 

Dean Henderson – 4
Den utilgivelige fejl kort inde i opgøret trækker selvfølgelig ned, og kritikken kommer til at være hård mod den unge målmand. Redder dog lidt af æren med en flot redning sent i kampen ved 3-2.

Aaron Wan-Bissaka – 5
Meget anonym i dag. Tog et par fine offensive løb, hvor han ikke truede. Så lidt træt ud. Det er dog bekymrende, at vi kamp efter kamp kan sige, at han ikke bidrager med meget offensivt – der skal snart ske en udvikling.

Victor Lindelöf – 5
Selvom han har en flot assist i første halvleg og egentlig gør det flot, så trækker det ned med det dårlige forsvarsspil ved Sheffield Uniteds reducering. Det er desværre ikke første gang, vi ser, han ikke har den fysiske styrke til at afvise sådan nogle situationer. 

Harry Maguire – 7
Stærk kampen igennem. Laver ikke nogen nævneværdige fejl.

Alex Telles – 5
Var ikke usynlig som sin kollega på den anden back, men det var heller ikke fordi, han var med til at skabe noget farligt. God defensivt.

Nemanja Matic – 7
Flot kamp af serberen der helt sikkert melder sig ind i kapløbet om at få lov at starte mod Leeds i weekenden. Rolig på bolden og laver få fejl.

Paul Pogba – 7
Også en flot kamp af franskmanden. For anden kamp i træk. Virkelig flot assist til Martials mål, og laver generelt gode afleveringer stort set hele kampen.

Mason Greenwood – 5
En kamp der giver Greenwood hår på brystet. Det er bestemt ikke alt, der lykkes, men han bliver ved med at prøve og kæmper fint.

Bruno Fernandes – 6
Laver som altid et par lækre detaljer, og har en meget afgørende og flot aflevring med i spillet til det tredje mål.

Anthony Martial – 7
Får endelig brudt målforbandelsen. Derudover leverer han en fin indsats, hvor han er med i flere gode opspil og laver en assist til 3-1 målet.

Marcus Rashford – 8 (Kampens spiller)
To flotte mål på en aften hvor han er en konstant trussel for Sheffield Uniteds bagrum. 

Mata, Van De Beek og McTominay er uden for bedømmelse.
 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United får alle tre point i hæsblæsende opgør mod Sheffield

Næste artikel

Matic: Vi elsker at gøre det svært for os selv

ANNONCE