Matic: Vi elsker at gøre det svært for os selv

Serberen småjokede efter kampen om Uniteds tendens til at komme bagud inden de for alvor kommer i gear.

Aftenens kamp på Bramall Lane fulgte et efterhånden genkendeligt mønster i denne sæson: United kom sløvt fra start, kom bagud, og kom så derefter i hopla og vendte kampen.

Det er sjette kamp i træk i Premier League at Manchester United vinder efter at være kommet bagud (i fem af disse opgør med mere end tre mål), og det er ny rekord i ligaen.

I sidste ende kom de tre point i hus, men det var ikke uden slid undervejs. Særligt i starten og slutningen af kampen var der nervøse momenter. Nemanja Matic blev efter kampen interviewet af MUTV, og her havde han et kækt smil på læben da han ironisk påstod at “vi elsker at gøre det svært”:

– Det er altid sådan her for os i Premer League er jeg bange for. Alle hold i ligaen har kvalitet og det kræver kun en enkelt fejl at blive straffet. Men i sidste ende blev kampen 3-2 til os, og det er de tre point der er det vigtigste. Vi elsker at gøre det svært for os selv af en eller anden grund! Jeg ved ikke om det er tilfældigt eller ej, men vi er glade for de tre point som bringer os tættere på toppen af tabellen. Forhåbentlig kan vi fortsætte med at vinde og kæmpe med om titlen.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Karakterbogen: Rashford topper lige akkurat Pogba

Næste artikel

Solskjær: Vi så det værste og bedste fra Henderson

ANNONCE