Karakterbogen: Shaw får endnu en pris til samlingen

Det er ikke mange spillere, der kommer over middel i dag.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

David de Gea – 6
Der er nogle, der peger på, at han skal ud og gøre noget ved indlægget omkring WBA’s føringsmål, men den er undertegnede ikke enig i. Det er Lindelöf – og måske dommeren – der skal gøre noget ved den. Har derudover en pointgivende redning i anden halvleg.

Aaron Wan-Bissaka – 6
Gør ikke for alvor hverken til eller fra i dag. Bidrager fint offensivt og er god defensivt.

Victor Lindelöf – 3
Koster et mål i dag, da han ikke er klar fra start. Der kan bestemt argumenteres for et frispark, ja, men han gør ikke meget for at afværge situationen, før det kommer dertil.

Harry Maguire – 6
Er ikke rigtigt i problemer defensivt – bortset fra en enkelt situarion i anden halvleg hvor det dog ligner, der bliver begået frispark på ham. Er meget med offensivt, ligesom han er ved at vinde kampen med et hovedstød til sidst.

Luke Shaw – 7 (kampens spiller)
Han fortsætter bare derudaf den dejlige venstreback, United må have hentet i sommer. Han får endnu en assist til samlingen, men det kunne være blevet til to eller tre i dag.

Fred – 5
Arbejder fint, men det er ikke meget, man ser ham i spillet med bolden i dag. Skiftet ud mod slutningen i en taktisk udskiftning.

Scott McTominay – 5
Meget det samme som Fred. En af grundene til Uniteds problemer i dag skal nok findes her, for de to tilbyder i dag ikke meget offensivt. En Paul Pogba kunne have pyntet.

Anthony Martial – 2
Blind passager. Mere er der ikke at sige, og det ligner bare ikke, han er i nærheden af at spille sig ud af den den “krise”, han har været i på det seneste.

Bruno Fernandes – 6
Det flotte mål kunne måske have trukket karakteren en gang op, men han byder bare ikke ind med meget i dag.

Marcus Rashford – 5
På en lidt heldigere dag får han en assist, for han slår faktisk et par gode indlæg fra højrekanten. Men derudover er han også langt fra topniveauet.

Edinson Cavani – 4
Meget usynlig i dag, og der var ellers et par situationer, hvor man kunne savne en rigtig goalgetter, som han er. Arbejder som altid flot.

Mason Greenwood – 6 (indskiftet efter 66 minutter)
Et lovende indhop af den unge angriber, der nok har overhalet Martial i køen frem til næste kamp.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Maguire: Selvfølgelig er vi stadig i titelræset

Næste artikel

Solskjær: Vi fandt aldrig momentum

ANNONCE