Maguire: Selvfølgelig er vi stadig i titelræset

Harry Maguire vil ikke afskrive Manchester United i titelræset, trods et skuffende 1-1-resultat mod West Bromwich.

Manchester United fik på skuffende vis kun et point på The Hawthorns, da et stærkt fightende West Bromwich-hold fik holdt dem til et 1-1-resultat. Det betyder, at der er langt op til Manchester City på førstepladsen, men United-kaptajn, Harry Maguire, vil ikke afskrive de røde i titelræset.

– Selvfølgelig er vi stadig med (i titelræset, red.). Vi skal forbedre os noget mere, men der kommer nye kampe, og vi skal vinde den næste og den efter, siger Maguire, der herefter fortæller lidt mere om dagens præstation:

– Vi skabte mange chancer, også nok til at vinde kampen, men det gjorde det svært at lukke målet ind. For mig er der et frispark, men sådan er det. Vi pressede på til sidst, men Sam (Johnstone, red.) var god i dag.

Maguire var også selv involveret i en situation i anden halvleg, hvor han blev nedlagt i feltet og hvor der oprindeligt blev dømt straffespark. Hovedpersonen selv mener også, at han blev snydt for et straffespark.

– Vi var helt sikre på, at det var et straffespark. Jeg er ikke sikker på, hvorfor de ville sende dommeren hen til VAR-skærmen. Kontakten var ikke stor, men der var stadig straffespark. Det virker som om, at disse beslutninger går imod os, men vi kan ikke regne med VAR-beslutninger, vi skal forbedre os.

Manchester United har i skrivende stund syv point op til Manchester City, der tilmed også har en kamp i hånden. De to hold møder hinanden igen den 6. marts på Etihad Stadium, hvor Manchester United har en unik mulighed for at stjæle point fra de sprudlende lyseblå.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United skuffer i kedelig kamp mod bundhold

Næste artikel

Karakterbogen: Shaw får endnu en pris til samlingen

ANNONCE