Karakterbogen: Solid holdindsats

En solid holdindsats sikrer tre vigtige point mod Everton. Ronaldo erstattede en skadet Martial og spillede en flot kamp, hvilket giver ham titlen som “kampens spiller” på OldTrafford.dk

På OldTrafford.dk giver vi karakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 7
Forsøgte sig med at være mere proaktiv i spillet med fødderne, hvilket delvist lykkedes. Livsvigtig redning i slutminutterne. Kunne ikke gøre noget ved Iwobis afslutning uden for feltet.
Diogo Dalot – 6 
Portugiseren havde nogle dumme boldtab. Fint samarbejde med Antony på højrekanten.
Victor Lindelof – 6 
Godkendt indsats fra svenskeren i midterforsvaret. Ham og Martinez blev ikke for alvor testet af Maupay og de andre Everton-spillere.
Lisandro Martinez – 7 
Viste endnu en gang at man sagtens kan stole på ham som styrmand i midterforsvaret, selvom Varane er skadet.
Luke Shaw – 6 
Erik ten Hag har i starten af sæsonen ikke set Luke Shaws vej. Englænderen ser dog efterhånden meget fit ud og leverede også en godkendt indsats i dag.
Casemiro – 6 
Generelt en svingende præstation. Var skyld i boldtabet, som førte til Iwobis føringsmål. Skulle have scoret kort inden pausen. Det gjorde han godt igen to minutter efter, da han erobredede bolden og spillede Ronaldo i fri i dybden. Det er ikke sikkert, at han har overbevist Erik ten Hag om, at han skal spille i stedet for McTominay.
Christian Eriksen (Ud efter 83 minutter) – 7
Som sædvanlig var der stor kvalitet i aktionerne fra danskeren.
Bruno Fernandes – 6
Manchester Uniteds nummer 8 var til tider lidt usynlig i kampen, og han var ikke så involveret, som han helt sikkert selv ønsker det. Arbejdsindsatsen fejlede, som altid, ingenting.
Marcus Rashford – 7
Selvtilliden er tilbage hos den unge englænder. Det annulerede mål til 1-3 indkapsler meget godt, hvor meget selvtilliden betyder for ham. Langt mere optimistisk og pågående i sit spil end han var i sidste sæson.
Antony (Ud 93′) – 7 
Endnu engang kampafgørende. Antony leverede en kølig afslutning, da han bragte balancen i regnskabet efter 15 minutter. Han har efterhånden opbygget et godt samarbejde med Dalot og indgår bedre og bedre i spillet for hver kamp.
Anthony Martial (Ud 29′) – 6 
Trist at han endnu engang må forlade banen skadet. Nåede at lave en assist til Antony inden han udgik.
Indskiftere: 
Cristiano Ronaldo (Ind 29′) – 8 (Kampens spiller) 
Kom ind på toppen, da Martial måtte udgå. Ronaldo var veloplagt og spillede generelt en god time med mange gode aktioner. Scorede sejrsmålet, og man kunne tydeligt se, hvor vigtigt det var for verdensstjernen.
Scott McTominay (Ind 83′ ) – UB
Raphael Varane (Ind 93′) – UB
Forrige artikel

Fernandes: Vi ville vise den rigtige attitude

Næste artikel

Ten Hag glad for god reaktion efter 'setback'

ANNONCE