Karakterbogen: Stabil indsats mod hårdt kæmpende Granada-spillere

Granada-spillerne kom og kæmpede deres livs kamp, og det skulle United-spillerne håndtere.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

David de Gea – 6
Vi får umiddelbart et klart signal om, at Henderson har overtaget pladsen som fast mand i United-buret, da spanieren bliver valgt i dag. De Gea løser imidlertid sin opgave rigtig fint, men bliver ikke for alvor testet.

Aaron Wan-Bissaka – 7
Flot kamp af højrebacken! Lukker godt ned i sin side og laver flere gode tacklinger, som vi kender ham. Går også godt med offensivt. Eneste minus er en dårlig aflevering til Pogba i indledningen, der koster et gult kort til franskmanden.

Victor Lindelöf – 8 (kampens spiller)
Også rigtig flot af svenskeren der står godt og solidt og dertil får en fornem assist til, hvad der længe lignede kampens eneste scoring.

Luke Shaw – 5
Spiller ikke som vi har set ham rigtig mange gange den her sæson. Skiftet ud i pausen.

Harry Maguire – 7
Også en god kamp af kaptajnen, der dog trækker et skørt gult kort, der holder ham ude i næste uge.

Paul Pogba – 6
Solid indsats af franskmanden, der dog ikke kommer så meget i fokus på kampens sidste tredjedel, hvor han normalt er bedst. Arbejder godt og holder bolden i gang.

Scott McTominay – 5
Man ser ham ikke meget, og måske en mere boldstærk indsats af skotten kunne have gjort United mere rolige i boldomgangen. Arbejder som altid godt.

Daniel James – 6
En indsats egentlig som vi kender ham. Suser op og ned af den fløj, og med lidt held rammer et par af hans faktisk gode indlæg en holdkammerat, og så får waliseren måske en assist og en højere karakter.

Bruno Fernandes – 6
Meget usynlig indsats af portugiseren, der bliver reddet af et meget heldigt straffespark til sidst.

Marcus Rashford – 7
Den flotte, flotte scoring trækker op. Undertegnede undrer sig undervejs over, hvorfor Rashford skal spille, når han tydeligvis har skavanker, der hæmmer ham. Men så leverer han sådan et flot mål.

Mason Greenwood – 3
Det var en ringe indsats af den unge spiller, der i dag ikke viser, hvorfor han skal starte foran Cavani mod Tottenham i weekenden.

Alex Telles – 6 (skiftet ind i pausen)
Leverer en solid indsats med et par skarpe indlæg, der kunne have være kommet mere ud af.

Nemanja Matic – 5 (indsiftet efter 73 minutter)
Afløser Paul Pogba og skal ind og gøre United rolige på bolden til sidst. Det lykkes.

Edinson Cavani – 5 (indskiftet efter 65 minutter)
Går ind og skaber lidt ravage men kommer ikke frem til chancer.

Donny Van De Beek er uden for bedømmelse.

 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United sejrer i uskøn og beskidt spillet Europa League-kamp

Næste artikel

Solskjær: Mål nummer to var meget vigtigt

ANNONCE