Karakterbogen: Storspillende Shaw snupper Man of the Match-statuetten

Stort spænd i dagens karakterer, hvor betondefensiven trækker overskrifterne.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

David De Gea – 6
Bliver hjulpet af en stærk backkæde. Har i virkeligheden ikke noget at lave, men tager et fint skud fra Thiago.

Aaron Wan-Bissaka – 8
Uniteds taktik afhæng ikke på samme måde af det offensive fra backs. Ideelt fra AWB, der excellerer i det defensive. Det gør han også i dag på nær en enkelt situation med Mané.

Victor Lindelöf – 8
Var tilbage i startopstillingen selvom mange havde sat pengene på Bailly. Svenskeren gør det til UG, hvor han clearer et hav af bolde samtidig med, at han dirigerer midtbanen foran ham.

Harry Maguire – 7
Mange af de samme roser til Maguire. Sikker i duellerne, men viste svagshedstegn i opspillet, hvor han trods alt heller ikke har sine forcer.

Luke Shaw – 9 (Kampens spiller)
KÆMPE kamp af Luke Shaw, der først havde Salah i lommen. Dernæst Mané ved positionskift og efterfølgende Salah tilbage i samme lomme. Overbevisende både offensivt og defensivt. Imponerende form i øjeblikket.

Scott McTominay – 7
Havde nok at se til med Liverpools stærke midtbane, men løste opgaven fint. Lukkede godt ned for afleveringerne mellem kæderne og stærk i duellerne.

Paul Pogba – 7
Uvant position på højrekanten, hvor franskmanden var meget disciplineret i sine defensive pligter. Kunne ikke på samme måde styre kampen, men gjorde sit arbejde. Tæt på at blive den helt store til sidst i opgøret.

Fred – 7
Stort arbejdsraseri på midten igen, igen. Går lidt under radaren, men ligger gang på gang det rigtige pres. Kunne godt efterspørge lidt mere i opbygningsspillet.

Bruno Fernandes (ud 89′) – 3
Har en ufattelig høj spildprocent i dag, hvad angår afleveringer. Tæt på med et frispark og en afslutning omkring det lille felt. Ønsker mig mere af Fernandes i de store kampe, hvor United ikke kan regne med at have bolden 70% af tiden.

Marcus Rashford  – 2
Frygtelig kamp af Marcus Rashford. Agerede 9’er i første halvleg, hvor han løb i offside et utal af gange. Røg over på venstre wing efter 60 minutter, hvor han forsatte med at tage de forkerte beslutninger. Skulle aldrig have spillet kampen færdig. 

Anthony Martial (ud 60′) – 3
Forsatte sin dårlige form. Havde fine driblinger, men der mangler hele tiden det sidste med Martial. Blev revet ud efter 60 minutter og kan næppe forvente at starte i næste opgør.

Indskiftere:

Edinson Cavani (ind 60′) – 4
Havde rigeligt tid til at sætte sit aftryk. Det gjorde han ikke, hvor Rashford ganske vist snød ham for en fin mulighed.

Mason Greenwood (ind 89′) – UB

Ole Gunnar Solskjær – 8

Der var flammer i United-tråde overalt på de sociale medier, da startopstillingen viste Lindelöf fremfor Bailly. En stor beslutning, der endte med at være den helt rigtige. United stod dybt, og den taktik krævede god kommunikation i kæderne, hvor svenskeren havde stor andel i succesen. På omstillingerne var der muligheder nok, men Solskjær skal ikke have skylden for en sløv offensiv, der havde svært ved selv det allermest basale. At holde Liverpool fuldstændig fra fadet på eget græs fortjener ros.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær: Kun et godt resultat, hvis vi vinder næste kamp

Næste artikel

Maguire: Vi prøvede på at vinde

ANNONCE