Kedelig afsked med Culkin

Nick Culkin, som i 1995 blev hentet i York City, har i dag meddelt at han tager sin afsked med fodbolden med øjeblikkelig virkning. En knæskade tvinger…

Nick Culkin, som i 1995 blev hentet i York City, har i dag meddelt at han tager sin afsked med fodbolden med øjeblikkelig virkning.

En knæskade tvinger Culkin til at droppe fodboldkarrieren.
26-årige Culkin havde ellers i sidste sæson fundet sig til rette i Queens Park Rangers, som hentede ham i sommeren 2002. Men den lykke blev altså kort for spilleren, som i flere år var 3. valg i United efter Peter Schmeichel og Raimond van der Gouw.

En trist afslutning på fodboldkarrieren for Culkin.

I United fik Culkin kun en kamp. Det var da han blev skiftet ind imod Arsenal i 99/00 sæsonen istedet for Raimond van der Gouw.
Hans debut er gået over i historien som en af de korteste. Således varede den 6 sekunder. Alt hvad Culkin nåede at udføre i løbet af de 6 sekunder var, at sparke et målspark. Derefter fløjtede dommeren kampen af.

Forrige artikel

Glazer bliver ikke anbefalet

Næste artikel

Rio overtager Rooneys plads

ANNONCE