Klubben bakker manageren op: »Jeg mærker det, og de siger det til mig«

Erik ten Hag mærker klubbens tillid. Men han tør ikke at garantere, at han er fortsat er på posten, hvis United løber ind i et grimt nederlag på søndag.

Manchester United har tabt halvdelen af kampene, de har spillet i denne sæson. Derudover endte klubben meget skuffende på en 4. plads i deres Champions League-gruppe.

På trods af dårlige resultater og præstationer møder Erik ten Hag fortsat opbakning fra klubben. Det siger han på fredagens pressemøde forud for søndagens store opgør på Anfield.

– Jeg mærker det, og de siger det til mig, siger han.

I kølvandet på det pinlige europæiske exit er der begyndt at florere rygter om mulige afløsere til posten. Sky Sports har blandt andet skrevet, at Graham Potter skulle stå højt på en liste over alternativer til Erik ten Hag.

Det bruger Uniteds nuværende manager dog ikke tid på at bekymre sig om.

– Nej, det er ikke en bekymring. Jeg er her for at vinde, og jeg skal få holdet til at præstere bedre, siger han.

Vil ikke love, at han er træner efter på søndag

På søndag drager Erik ten Hags mandskab til Anfield for at møde arvefjenderne fra Liverpool. Sidste år endte det besøg i et historisk nederlag på 7-0.

På trods af at Uniteds manager mærker klubbens tillid, vil han ikke lægge hånden på kogepladen og garantere, at han uanset resultatet stadig er træner efter opgøret på søndag.

– Det er jeg ikke sikker på, siger han.

Der er kampstart på Anfield kl. 17:30 på søndag.

4 kommentarer
  1. Uha så vil vi virkelig se om spillerne “spiller” for ETH eller ej….med den udmelding har han virkelig sat alt på en spids.

  2. Hvis nogle United fans skulle være interesseret kan jeg anbefale Freddie Ljungbergs program UNSEEN hvor Michael Owen og Freddie debattere bla. Højlund og især United herunder den kommende match ude mod Liverpool i morgen….

    Interessante betragtninger omkring identitet, indkøb o.m.a …ikke så meget ETH men hvorfor United trods at være den klub i PL der har brugt flest penge de seneste 10 år stadig ikke er blevet bedre….lidt skræmmende faktisk.

  3. Bedre jo tak, men mange får det til at lyde som om vi plasker rundt nede omkring 10 pladsen, lad mig lige minde om at så vidt jeg husker, gider ikke tjekke det, har vi lavet 2 anden pladser og 2 tredie pladser de sidste 6 år
    Ved godt Man U skal vinde pokaler men hallo så slemt har det hellere ikke været og ham alle hader Ole Gunnar lavede såmænd en 2 plads og en 3 plads de tsynes jeg nu er ret godt af en en totalt uerfaren træner
    Slut
    Ved forresten ikek hvorfor det skriv lander her fik bare lige lyst til at begå det

    1. Sprit

      Tak for dit indspark, mere af det…

      Jeg hader bestemt ikke Solskjær, tværtom, og ja vi fik nogle resultater under ham, men det var ikke holdbart til sidst, nok især pga vi pludselig skulle have C7 tilbage på holdet….

      Når det er sagt kan man ikke vinde hverken PL eller CL regelmæssigt med en identitet der fordre omstillingsspil, det går nok et par sæsoner max og det er ikke klubbens dna og derned identitet.

      Problemet siden Sir Alex er at der ikke er styr på den strukturelle del på ledelses plan, dvs ingen rød tråd i indkøb osv….gør dog som City, Liverpool eller nu også Arsenal, find den stil klubben skal spille efter først, derefter find den manager der passer hertil og, sidst køb de spillere der kan spille sådan, og køb de bedste….

      En sportsdirektør vil være den der holder den røde tråd uanset manager…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Erik ten Hag bekræfter: To spillere når at blive klar

Næste artikel

Optakt: United jagter første mål på Anfield i fem år

ANNONCE