Koeman beroliger kritikere: Jeg tror på Memphis

Southampton-manager Ronald Koeman ville til enhver tid hente Memphis Depay til det sydengelske, men tror ikke, at det bliver aktuelt, da han har stor tro på sin landsmand.

Memphis Depay har haft et par svære uger. Først blev han udskiftet i halvlegen mod Arsenal, og efter Hollands exit fra EM-kvalifikationen, har flere valgt at rette sigtet mod den 21-årige kantspiller.

Blandt andet Co Adriaanse, der mente, at det ikke klædte Memphis at klæde sig som en peruviansk fløjtespiller.

Ronald Koeman, der er træner i Southampton, og tidligere selv har indrømmet sin interesse i Uniteds hollandske offensivkort, mener dog, at folk er for meget efter Memphis. Han er stadig ung, siger Koeman.

– Hvis han en dag skulle være på markedet, ja, så er jeg interesseret, men jeg tror ikke det kommer til at ske, for jeg tror på den spiller, siger Koeman ifølge Manchester Evening News.

– Det er en svær tid for ham, men han er stadig ung. Han har meget at forbedre, og jeg tror, at han vil klare sig igennem alle disse svære tider.

Southampton-bossen indrømmer desuden, at der var en meget reel interesse fra hans side i at få den 21-årige spiller tilbage sidste år, men at det ikke var muligt på grund af spillerens ønske.

– Det er sandt, vi var interesseret i Memphis Depay sidste år. Men vi hørte fra hans trænerteam, at han ønskede at blive et år mere i Holland og derefter tage muligheden for et udlandsskifte. 

– Jeg synes, at Memphis Depay lige nu har det svært, men det er normalt, for han er 21 år gammel. Selvfølgelig er skridtet videre til Manchester United måske svært, på alle måder, og derfor har han brug for mere tid.

Memphis Depay blev sidste år topscorer i den hollandske Æresdivision med 22 mål i 30 kampe. Foruden sit europæiske hattrick, står Memphis i år noteret for et enkelt ligamål i otte kampe.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Hollandsk træner revser Memphis: Du ligner en peruviansk fløjtespiller

Næste artikel

Optakt: CSKA - Manchester United

ANNONCE