Koeman havde forberedt sig på tremandsforsvaret

Ronald Koeman udtalte efter 1-0-sejren på Old Trafford, at taktikken med tre centerforsvarere gør det svært for Manchester United at bygge spillet op.

United havde svært ved at spille sig frem til chancer i dagens overraskende hjemmebanenederlag mod Southampton. Nul skud på mål stod “de røde djævle” noteret for, da kampen blev fløjtet af. Udeholdets manager, Ronald Koeman, mener, at det skyldtes, at Southampton havde forberedt sig godt taktisk.

– Du analyserer selvfølgelig altid dine modstandere, og vi vidste, a de har problemer med at bygget spillet op på grund af deres tre centerforsvarere, udtalte Koeman efter kampen.

Den hollandske manager udtalte desuden, at Southampton ikke lod sig intimidere af at spille mod Manchester United.

– Vi er ikke bange for noget navn eller noget stadion, udtalte Koeman.

Det var Southamptons første sejr på Old Trafford i Premier Leagues historie.

Forrige artikel

Rooney: Vi havde fortjent sejren

Næste artikel

Van Gaal forsvarer sine udskiftninger

ANNONCE