Koeman: Mane bliver her

Southampton har ikke i sinde at sælge den ombejlede Sadio Mane i dette transfervindue, fortæller holdets manager.

United blev allerede i sommer kædet kraftigt sammen med Sadio Mane, der huserer på kanten for Southampton. Senest er rygtet blusset op igen, da Mane ikke var med i Saints’ seneste kamp mod Norwich.

Ifølge Ronald Koeman så har udeladelsen af Mane dog kun noget at gøre med, at spilleren dukkede for sent op til et holdmøde.

– Selvfølgelig blev han straffet, da vi har regler her på holdet. Han har sagt undskyld, og vi har lagt sagen bag os.

– Udover det så er Manes status ikke anderledes end sidste uge. Han er Southampton-spiller, og han er ikke til salg, udtaler hollænderen ifølge fourfourtwo.com.

Manageren afviser samtidig, at spilleren har nogen interesse i at opføre sig mindre professionelt for at fremskynde et salg.

– Mane kender sin position her i klubben, og han ved, hvad vi tænker om ham. Der er ikke nogen grund til at betvivle hans engagement til denne klub.

Eksklusivt supportertræf: Kom og hør Mads Timm om at være stortalent under Sir Alex Ferguson

Denne artikel kunne have været skrevet af dig – Bliv frivillig skribent på Danmarks største Manchester United site – Læs mere her

Forrige artikel

United udlåner angriber

Næste artikel

Redknapp: Bale kunne bringe mesterskabet til United

ANNONCE