Årets spiller i Manchester United, den serbiske forsvarsspiller Nemanja Vidic er ikke på vej væk fra Manchester United, selv om flere storklubber har ham i kikkerten.
Vidic har været en af holdets vigtigste spillere i den forgangne sæson, hvilket har skabt interesse fra klubber som FC Barcelona, Real Madrid og Inter. Men serberens agent gør det i dag klart, at Vidic ikke vil forlade Manchester United og at kun et sindsygt bud fra en araber kan få United til at overveje salg.
“Nemanja Vidic bliver i Manchester. Vi har ikke planlagt noget skifte. I sidste uge var i til møde med David Gill af forskellige årsager, men vi snakkede også om Vidic.
Det er planen at Vidic bliver i klubben. Et skifte er ikke på tale, medmindre en araber kommer med et sindsygt tilbud. Men ellers er det ikke planen,” forklarer Nemanjas agent Paolo Fabbri til Setanta.
Vidic har kontrakt med Manchester United til 2012.