Landsholdspausen er over os, og det betyder, at McTominay selvfølgelig brager for skotterne endnu engang, da Skotland spillede 2-2 ude mod Georgien. Det betyder, at McTominay lige nu ligger på en delt 2. plads i topscorer-ræset i EM-kvalifikationen. McTominay har scoret syv mål, ligesom Rasmus Højlund. Kun Cristiano Ronaldo og Romelu Lukaku har scoret flere i kvalifikationen.
Facundo Pellistri startede inde for Uruguay, da de besejrede de regerende verdensmestre fra Argentina. Pellistri spillede 88 minutter, inden han blev skiftet ud. Det er første gang Argentina har tabt en kamp siden de vandt verdensmesterskabet i Qatar, og desuden første gang de lukker mål ind siden VM.
Victor Lindelöf bar anførerbindet, da Sverige skuffede fælt. Svenskerne kom aldrig rigtigt i gang, og de endte med at tabe kampen 3-0 til Azerbaijan. Sverige kan på ingen måde kvalificere sig til det kommende EM.
Portugal og Bruno Fernandes fortsætter den flotte stime med endnu en sejr i EM-kvalifikationen. Vores kaptajn kom desværre hverken på scoringstavlen eller i oplæggerens rolle, da Portugal besejrede Lichtenstein 2-0. På trods af det beskedne resultat havde Portugal svimlende 84 procents boldbesiddelse i løbet af kampen. Portugal har forlængst sikret sig kvalifikation til EM i 2024.
Fredag aften ruller bolden igen, hvor Cameroun, Danmark og England, blandt andre, er i aktion. For Cameroun forventes André Onana at vogte buret, imens Uniteds danske drenge har trukket sig fra landsholdslejren, da de er skadede. For England er både Marcus Rashford og Harry Maguire med i truppen.