Leny Yoro: »Selvfølgelig kan vi vinde på Old Trafford«

Den unge franskmand, der i går scorede sit første mål i den røde trøje, er fortsat optimistisk frem mod returopgøret i næste uge.

(Sports Press Photo – Getty Images)

Leny Yoro udlignede til 1-1 kort før pausen i gårsdagens 2-2 kamp i Lyon. Det var faktisk den unge franskmands første mål for Manchester United.

Det var dog ikke noget, der blev fejret synderligt hos Yoro, der i stedet opildnede holdkammeraterne til at få hurtigt fat i bolden, så United kunne få scoret endnu et mål. Noget han også blev spurgt ind til efter kampen.

– Selvfølgelig nød jeg det ikke så meget, der var ikke meget at fejre – det er jo normalt, når man ikke fører kampen.

– Vi vil vinde, og der var ikke tid til at fejre noget. Jeg er rigtig glad for det første mål. Vi fik ikke sejren, men det er okay.

Yoro er dog stadig optimistisk frem mod returopgøret på Old Trafford på næste torsdag.

– Jeg tror, at hvis det stod 2-1, ville vi have mere selvtillid, og når man lukker sådan et mål ind til sidst, bliver det sværere. Men vi skal holde hovedet højt.

– Vi tabte ikke. Selvfølgelig kan vi vinde på Old Trafford.

Om Yoro får ret i sin udtalelse kan du se, når der er returopgør på Old Trafford, torsdag i næste uge.

Skriv et svar
Forrige artikel

Nedtakt: Bør klubben skifte målmand for at vinde Europa League?

Næste artikel

Romano: Italienske klubber står klar

ANNONCE