Vidic har afvist storklubber

Årets spiller i Manchester United ser ud til at fortsætte i klubben mange år endnu. Serbiske Nemanja Vidic har således afvist mindst tre topklubber, som…

Årets spiller i Manchester United ser ud til at fortsætte i klubben mange år endnu.

Serbiske Nemanja Vidic har således afvist mindst tre topklubber, som ville have fingrene i forsvarsspilleren denne sommer.
Til avisen The Sun siger Vidic således, at klubber som FC Barcelona, Real Madrid og AC Milan har været villige til at betale op til 30 millioner pund for hans talent.

“Jeg er glad for at være i klubben og for dens ambitioner i næste sæson. Jeg fik tilbud fra Milan, Barcelona og Real Madrid og spillede et ærligt spil, hvor jeg fremlagde alle tilbud til min chef (Sir Alex, red.). Han reagerede hurtigt og sagde, at han ville give mig lønforhøjelse, som ville svare til min anseelse i Europa og Premier League,” fortæller serberen.

Efter et tilbud på 30 millioner pund blev budt af FC Barcelona valgte Sir Alex at forbedre Vidics vilkår i United ved at sætte lønnen op fra 20.000 til 70.000 pund om ugen.

“Efter Milan og Real Madrid havde afgivet deres bud, så kom Barcelona på banen og ville betale 30 millioner pund for mig, men efter Sir Alexs handling, så bliver jeg helt sikkert i klubben til min kontrakt slutter i 2012,” slår Vidic fast.

Forrige artikel

Ferguson har holdt øje med Valencia

Næste artikel

Så er Ronaldo solgt

ANNONCE