Lindegaard skulle have kamptræning

Det blev til nogle fine aktioner og indgreb fra Anders Lindegaard i 2-0-sejren over “Kanariefuglene” fra Norwich. Det var forventet, at Lindegaard ville…

Det blev til nogle fine aktioner og indgreb fra Anders Lindegaard i 2-0-sejren over “Kanariefuglene” fra Norwich.

Det var forventet, at Lindegaard ville starte inde, da Manchester United i forrige uge mødte Leeds i Carling Cuppen. Her var den danske målmand dog ikke helt fit for fight, og derfor troede mange, at han ville starte inde, da Manchester United i Champions League mødte FC Basel i midtugen.

Men her blev det heller ikke til spil. Til gengæld fik Lindegaard så muligheden for at vise sig frem mod Norwich lørdag eftermiddag.

“Det var en chance for at give Anders noget spilletid,” sagde Sir Alex Ferguson ifølge Manchester Evening News efter kampen.

“Han tager af sted med det danske landshold i denne uge, men han kommer nok ikke til at spille, hvorimod David (de Gea, red.) sandsynligvis spiller to gange for Spaniens U/21-hold.”

Kampen mod Norwich var Anders Lindegaards anden optræden for “De Røde Djævle” i denne sæson.

Klik her for at finde din nye Manchester United-trøje.

Forrige artikel

Ferguson ikke helt tilfreds

Næste artikel

Welbeck: Vi lægger os aldrig ned

ANNONCE