Svenske Victor Lindelöf har ikke fået den start han nok ønskede, da han i sommers skiftede fra Benfica til United. Men noget kunne tyde på, at forsvarsspilleren langsomt er ved at finde sig selv til rette. Efter et par gode landskampe for Sverige mod Italien, har Lindelöf taget noget af denne selvtillid med retur til Old Trafford.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
I dag spillede han endnu engang i forsvaret med Chris Smalling, og svenskeren leverede en fin indsats og var kort efter pausen mand for at forhindre et Brighton-forsøg ved at sætte en veltimet tackling ind.
– Det var vel en 50/50 situation, og jeg tænkte bare på at jeg skulle vinde tacklingen. Vi forsøger at gøre det godt defensivt, og vi hader når der scores mod os, sagde Lindelöf efter kampen.
Og selv om svenskeren har modtaget en del kritik fra fans og i medierne, lader han sig ikke gå på, han elsker livet i United.
– Jeg nyder at spille fodbold, og elsker at spille på Old Trafford med fansene i ryggen. I dag var en god dag for mig og for holdet. Det var en hård kamp. Pointene er det vigtigste for vi spillede ikke op til vores bedste, sagde Lindelöf til MUTV efter sejren.
Læs mere om:
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her