Lingard nærmer sig comeback

Jesse Lingard er på vej tilbage fra en alvorlig knæskade, og det er sket hurtigere, end Louis van Gaal havde regnet med.

Louis van Gaal vil inden længe atter kunne gøre brug af Jesse Lingard, selvom den præcise dato for et comeback stadig er usikker. 

Den 21-årige midtbanespiller måtte forlade banen med en alvorlig knæskade i sæsonpremieren mod Swansea. Og i første omgang lod det til, at Lingard havde spillet sin sidste kamp i 2014. 

I sidste uge vendte stortalentet imidlertid tilbage på træningsbanen. 

– Han er kommet tilbage ufatteligt hurtigt, for vi regnede med, at det ville tage længere tid, siger van Gaal til Daily Star og fortsætter. 

– Jeg er meget tilfreds med ham. Men jeg vil ikke sige for meget om de skadede spillere, for vi har en trup, som skal løse problemet. 

Jesse Lingard var i sidste sæson lejet ud til hhv. Birmingham og Brighton med pæn succes til følge. 

Forrige artikel

Falcao: Klubskifte bestemmes tit af andre

Næste artikel

Fletcher taler ud om sygdomshelvede

ANNONCE