Liverpool-profil afslører: United-kontrakt var på plads

Liverpool-spilleren Sadio Mané havde en aftale med United på plads, fortæller han.

Sadio Mané var tæt på at lave en aftale med Manchester United, inden Jürgen Klopp ringede og overtale senegaleseren til at skifte til Liverpool.

Her har kantspilleren siden opnået stor succes, men historien kunne altså have været en anden.

– Jeg var virkelig tæt på at skifte til Manchester United. Kontrakten var på plads, vi havde aftalt det hele, det hele var på plads, men i stedet tænkte jeg: Nej, jeg vil til Liverpool, siger han i et interview med The Telegraph og fortsætter.

– Jeg var meget overbevist af Klopps projekt, og jeg husker stadig det første opkald, jeg fik fra ham, hvor han fortalte, hvad der gik galt omkring et Dortmund-skifte, der gik i vasken. Nu ville han have mig til Liverpool, siger Mané.

Umiddelbart er de fleste bekendte med, hvordan det er gået for United og Liverpool respektivt siden 2015, så lad os nøjes med at konstatere, at Sadio Mané nok desværre ikke fortryder sin beslutning.

1 kommentar

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

ESPN: Ten Hag intensiverer De Jong-jagten

Næste artikel

Officielt: Chelsea er på nye hænder

ANNONCE