Romelu Lukaku har spillet flot i hele 2018, og han har spillet en stor rolle i Uniteds comebacks i de to seneste Premier League-kampe med hårdt arbejde og mål.
Belgieren får ros for at arbejde for holdet og have den rette indstilling, og han tror, det gør, at Mourinho ser ham som sin sergent.
– Det er egentlig altid midtbanespillerne, der får den rolle. Jeg har altid arbejdet hårdt, men jeg er angriber, og til syvende og sidst er mit job at score mål. Mourinho har været god ved mig, og han ved, at jeg har en soldats mentalitet, siger Lukaku til Thierry Henry på SkySports.
– Jeg vil altid sætte holdet først, og Mourinho ved, at han kan regne med mig. Holdet kommer i første række, var noget af det første, jeg sagde til ham.
Romelu Lukaku har indtil videre scoret 14 mål i 29 Premier League-kampe for United.
Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den?