LvG frustreret over vild skadeskrise

Uniteds vanvittige skadeshistorik er fortsat med at plage holdet i denne sæson, og Louis van Gaal er i vildrede.

Under Sir Alex Ferguson var den gal, under David Moyes var den gal og også under Louis van Gaals ledelse hober skaderne sig op uge efter uge.

Syv spillere må undværes til søndagens kamp mod Manchester City, og det efterlader van Gaal i en kattepine, han ikke har stået i så ofte tidligere i karrieren.

– Som træner skal du altid være forberedt på, at der kan opstå skader, men jeg er ikke vant til så mange skader som her. I de fleste klubber, jeg har trænet, har vi måsle haft et par stykker ad gangen, her har vi hele tiden mange skader, siger van Gaal.

– I denne uge har vi stadig syv skadede spillere. Det er så mange, jeg dårligt kan huske dem alle sammen. Jeg er meget skuffet over situationen, og jeg er også ked af det på spillernes vegne. Der er spillere, som igen og igen bliver lagt ned, og det er en svær situation for dem. Vi ved ikke, hvad det er vi gør forkert. Vi er i gang med en kæmpe evaluering af det hele selv, men det vil tage tid. Det er skuffende, men vi kan jo kun stille med 11 mod City, og det får vi ikke problemer med.

I forhold til sidste uge er Antonio Valencia atter fit for fight.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Van Gaal: Rooney har aldrig været skadet

Næste artikel

Van Gaal misunder ikke Citys trup

ANNONCE