Rúben Amorim er træt af at tale med medierne – i modsætning til Ed Sheeran

Rúben Amorim er træt af at tale med medierne. Det gav han i den grad udtryk for efter Ipswich-kampen i går. Derfor har han allerede nu talt med kommunikationsafdelingen om at skære ned på antallet af interviews, så han kan fokusere mere på træningen.

(Photo by Bradley Collyer/PA Images via Getty Images)

Det blev til et enkelt point i Rúben Amorims debut som Manchester United-træner på Portman Road. Efter kampen fortalte den nye portugisiske chef, at han allerede nu vil gå i gang med at sætte et aftryk på klubben uden for banen.

Efter kampen indrømmede Amorim nemlig, at han havde haft svært ved at fokusere på sine træningspas i sin første uge som cheftræner for Manchester United, fordi han var overvældet af medieforpligtelser.

For selvom medieforpligtelserne op til Ipswich-kampen formodentlig har været noget højere, end de bliver for den portugisiske træner fremover, ønsker han allerede nu at skære ned på dem for bedre at kunne koncentrere sig om sit arbejde. Det fortalte den ærlige Rúben Amorim på live-tv efter kampen.

– Jeg har talt mere med medierne denne uge end i de fire år i Sporting. Det var en uge, og kun denne uge. Det har jeg talt med Andrew (red. kommunikationsmedarbejder i klubben) om, siger Rúben Amorim og fortsætter:

– Jeg vil bare gerne arbejde med spillerne. Intet mere. Men jeg forstår, at det er noget andet her, fortæller Rúben Amorim efter et dybt suk, hvorefter han forlod interviewet, som han nok vil deltage i færre af i fremtiden.

Ed Sheeran vil gerne i medierne

Kort før Rúben Amorims tale om det pres, medierne lægger på ham, blev hans interview afbrudt af en kendt personlighed, som ikke havde noget imod at optræde i medierne og dele sin mening om kampen.

Popstjernen Ed Sheeran, der er med ejer af Ipswich, dukkede pludselig op ved bordet, hvor han hilste på Harry Redknapp, der var en del af Sky Sports’ ekspertpanel til kampen, og afbrød interviewet. Musikeren blev dog hurtigt og høfligt sendt væk af Sky Sports’ panel, efter en lidt akavet situation.

 

 

Previous Article

Onana efter deler: »Der er ikke tid til at græde«

Next Article

Læsernes karakterbog: Onana reddede dagen i Amorims første kamp

ANNONCE