LVG skamroser Marouane Fellaini

Marouane Fellaini har været en af sæsonens helt store oplevelser i Manchester United-trøjen. I skarp kontrast til sidste sæson. Og forskellen… den står han selv for, mener Louis van Gaal.

 Marouane Fellaini har været en af de spillere, der fik skylden for sidste sæsons skuffende resultater i Manchester United.

Den belgiske midtbanespiller blev hentet til klubben efter fire andre forsøg på køb af andre midtbanespillere var mislykkedes og han var nærmest dømt til at blive syndebuk, da spillet ikke kom til at fungere under David Moyes.

Men under Louis van Gaal er Marouane Fellaini i den grad gået hen og blevet en af holdets helt store profiler.

Med både vigtige mål, afleveringer og ikke mindst sin store tilstedeværelse på banen var Marouane Fellaini fornyelig med i opløbet om at blive kåret til månedens spiller. 

– Det har været helt op til spilleren selv. Manageren, trænerne og spillerne hjælper ham, men han er selv årsagen til det. 

– Han kom sent tilbage fra VM så jeg mødte ham først ret sent. Jeg havde hørt en del om ham forinden og lige fra den første træningssession gjorde han hvad jeg bad ham om. Jeg fortalte ham hvordan han skulle gøre tingene og det var han åben for og præsterede derfra. Så jeg er ikke overrasket over hans form.

Marouane Fellaini er efterhånden et af de første navne i startopstillingen og Louis van Gaal medgiver da også at der skal meget til at slå belgieren af holdet i øjeblikket.

– Han havde en uheldig sæson hvor han var meget skadet og syg flere gange, men når han har været frisk så har han altid spillet under mig, stort set. Jeg ledte efter balance på holdet og det giver han. Selvfølgelig skal jeg ændre på holdet afhængig af modstanderen, men når han spiller som han gør nu, så kan jeg ikke smide ham af holdet, lød det fra Louis van Gaal på dagens pressemøde.

Forrige artikel

Skader: Smalling tvivlsom - Robin van Persie ude

Næste artikel

McNair: Håber på spilletid snart

ANNONCE