De franske mestre er kommet i knibe, efter de forleden mistede deres anfører Cris, som udgik af kampen mod Toulouse med en skade.
Den brasilienske forsvarsspiller er meldt ude i op til seks måneder, hvilket har fået Lyon til at kigge efter erstatninger, og sammen med Mario Yepes (PSG) og Jean-Alain Boumsong (Juventus) er Gabriel Heinze en af de spillere, de kigger på.
“Han har profilen. Det er nødvendigt, at spilleren, som har spillet venstreback det meste af karrieren, gerne vil spille i midterforsvaret,” udtaler Lyons træner Alain Perrin i dag.
Gabriel Heinze har forlængst meldt ud, at han gerne vil væk fra United, men endnu er det kun Liverpool, som angiveligt har budt på argentineren, men United nægter at sælge til ærkerivalerne.