Målinger afslører: Greenwood har sæsonens højeste spurthastighed

Manchester United har lækket tal, der viser de hurtigste hastigheder blandt Uniteds spillere, og her er det Daniel James, der på konsistent vis er hurtigste mand – men den højeste spurthastighed står Mason Greenwood for.

I Ole Gunnar Solskjærs strategi med lynhurtig og direkte kontrafodbold er det vigtigt at have hurtige spillere, og nu har Manchester United lækket de officielle tal, der viser de hurtigste spillere på holdet.

Ikke overraskende er det walisiske Daniel James, der flest gange har ramt den hurtigste spurthastighed blandt spillerne. Her har han 12 ud af 29 kampe været den hurtigste United-spiller på banen. Men han er faktisk ikke den, der har ramt den hurtigste tophastighed.

Det er heller ikke Marcus Rashford, Anthony Martial eller Aaron Wan-Bissaka – det er nemlig purunge Mason Greenwood, der med sine 37,6 kilometer i timen har ramt den højeste spurthastighed af nogen United-spiller på noget tidspunkt i sæsonen, nemlig i 1-1-kampen mod Everton på Goodison Park for en måneds tid siden.

Den næsthurtigste tid står James heller ikke for – her er det Fred, der rammer andenpladsen med sine 37,29 kilometer i timen. Nedenunder kan du se de fem hurtigste tider, hvem der er ejermanden af tiderne, og hvem de kom imod:

1: Everton ude, Mason Greenwood, 37.60 km/t
2: Everton hjemme, Fred, 37.29 km/t.
3: Burnley ude, Daniel James, 36.90 km/t.
4: Liverpool ude, Daniel James, 36.50 km/t.
5: Crystal Palace hjemme, Marcus Rashford, 36.32 km/t.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

United og City donerer 100.000 £ til lokale fødevarebanker

Næste artikel

Ighalos lejeaftale udløber allerede den 31. maj

ANNONCE