Søndag forsvandt den sidste mulighed for, at “de røde djævle” skulle kunne nå at slutte i top fire. Og langsomt begynder troen på Ole Gunnar Solskjær også at forsvinde.
I hvert fald hos Jamie Redknapp, tidligere professionel fodboldspiller og ekspert på Sky Sports. I et interview med Daily Mail er han ikke fortrøstningsfuld på nordmandens vegne.
– Jeg håber på ingen måde, at Solskjær fejler, men det føles allerede som om, at opgaven måske er for stor for ham, siger Redknapp.
– Vi ved ikke, om United forsøgte at få fingre i Mauricio Pochettino fra Tottenham, men Ed Woodward må tænke, om han har begået en fejl.
Jamie Redknapp foruder, at Ole Gunnar Solskjær kommer til at være under massivt pres, hvis ikke skuden er vendt senest i oktober i starten af næste sæson.
Manchester United har en kamp tilbage i den her sæson. På søndag møder de Cardiff på Old Trafford, i en kamp hvor ingen har noget at spille for.