Macheda på vej til Doncaster

Federico Macheda er tæt på at blive sendt til Doncaster på udlån.

Den italienske angriber Federico Macheda har ikke lige umiddelbart udsigt til spilletid i United. Spillere som Welbeck, Chicharito, van Persie og Rooney står foran den 22-årige angriber. Derfor er Macheda nu tæt på endnu et udlån.

Sidste sæson blev det blot til tre kampe i United, inden Macheda blev sendt til tyske Stuttgart på lån de sidste måneder af sæsonen. Nu skulle Macheda være tæt på at blive sendt til Doncaster i the Championship.

I weekeden spillede Paul Dickovs mandskab 0-0 mod Huddersfield, en kamp som Macheda overværede fra tribunen. Doncaster og Paul Dickov har længe arbejdet på at hente forstærkninger til angrebet, og det skulle nu være tæt på at blive en realitet med Macheda.

Federico Macheda har generelt haft det svært i United, efter han som helt ung slog til med et par vigtige mål mod Sunderland og Aston Villa. Siden er han gået i stå og han har ikke udviklet sig som håbet.

Forrige artikel

Overblik: Sådan går det de udlånte

Næste artikel

Moyes: Rooney kan lave 30 mål

ANNONCE