Moyes: Rooney kan lave 30 mål

David Moyes udfordrer nu Wayne Rooney, og skotten regner med at Rooney kan nå op på 30 mål i denne sæson.

Sidste år blev det blot til 16 mål alt i alt for Wayne Rooney. Det skal der rettes op på i denne sæson, og David Moyes udfordrer nu sin stærke angriber til at nå op på 30 mål i denne sæson.

– Jeg vil se om det ikke er muligt. Jeg tror også Wayne vil derop. Forhåbentlig kan vi klare at nå de 30 mål. Håbet er, at skabe et makkerpar hvor modstanderne vil sige “åh nej, vi skal op mod Rooney og van Persie”. Alle ser frem til at se om de to kan få netmaskerne til at blafre. Men jeg må også sige, at jeg jo også har Chicharito og Welbeck. Danny har startet sæsonen fremragende, siger Moyes.

En del af forklaringen for Rooneys manglende mål i sidste sæson, skyldes at Sir Alex Ferguson ved flere lejligheder benyttede ham på midtbanen. Det vil ikke ske i år.

– Jeg kan kun se Wayne spille helt på top som angriber for os. Han har altid scoret mange mål, sidste år gik det så lidt ned, men det er vigtigt med folk der kan score mere end 20 mål hvis du vil have succes. Jeg håber at jeg har van Persie og Rooney som et par der kan give os de mange mål. Det var godt at se begge score i weekenden, siger Moyes.

Forrige artikel

Macheda på vej til Doncaster

Næste artikel

Afsløring: Sir Alex sms'ede med dommer

ANNONCE