(Copa/Getty Images)
Det holdt hårdt. Men takket være en regn af vellykkede offensive dødbolde, sikrede United sig tre point onsdag aften imod Ipswich Town.
Harry Maguire blev helten, der headede bolden ind i starten af anden halvleg.
– Det er virkelig vigtigt, indledte den tidligere kaptajn.
– Vi har befundet os i en svær situation i år, og inden opgøret vidste vi, at det var en vigtig kamp, hvor vi skulle vende vores hjemmebaneform.
Læsernes karakterbog: Afgiv jeres karakterer efter en kaotisk hjemmebanesejr
Det har nemlig været tiltrængt med en hjemmebanesejr, da United inden kampen, havde tabt fem ud af seks af de seneste hjemmebanekampe i ligaen.
Som tabellen også antyder, har det været en horribel sæson for United – noget Bruno Fernandes også erkender i selvsamme interview.
– Vi har lidt, det ved vi. Vi har ikke ramt vores bedste niveau, udtalte kaptajnen.
Fernandes, der spillede en hovedrolle i aftenens sejr, fremhævede især én ting, han savner.
– Vi mangler aggresivitet fremad banen, når vi bryder modstanderen mellem kæderne, men det vil komme med tiden og med spillernes stigende selvtillid.
Om United kan udbygge den selvtillid vil vise sig, når de på søndag tager imod Fulham i FA-Cuppens ottendedelsfinale.