Maguire: Vi vil være titeludfordrere

United er med 37 point og en nuværende femteplads ikke i nærheden af at kæmpe med om titlen som Premier League-vinder i år. Harry Maguire forsikrer dog om, at Uniteds ambitioner er at kæmpe med om titlen fremfor Champions League-givende pladser, hvor han især roser Uniteds forsvarsmæssige forbedringer.

Harry Maguire har allerede haft stor betydning for United i hans debutsæson. Hele 21 gange har United-defensiven holdt buret rent og efter afgangen af Young har Maguire påtaget sig rollen som klubbens nye kaptajn.

Selvom Maguire har nydt roser i løbet af sæsonen, befinder United sig på en nuværende femteplads – 37 point bag Liverpool. Hvad end målsætningerne har været forud for 19/20-sæsonen, så er det ingen hemmelighed, at United har kæmpet om en Champions League-givende plads fremfor medaljer. Selv forsikrer Maguire, at klubbens ambitioner er større.

– Jeg tror, at du allerede fra starten af sæsonen kunne se, at vi mere ligner et hold. Vi kan sandsynligvis se, hvor vi vil hen og hvor vi vil ende. Det vidste jeg, da kom til Manchester United, og Ole sagde til mig, at det var en opbygningsproces, men vi vil ende, hvor vi ønsker at være (spillemæssigt, red). Jeg kan se, hvor vi er på vej hen, og hvilken stil han ønsker at implementere på holdet.

– Misforstå mig ikke, der er masser af aspekter, vi er nødt til at forbedre for at nå til toppen. Vi vil udfordre til en Champions League-plads, vi vil være titeludfordrere, fortæller Maguire til Sky Sports.

Maguire roser samtidig Uniteds kvaliteter i forsvaret, hvor han især hylder de unge kræfter for at bidrage til yderligere konkurrence om pladserne.

– Et af de steder, hvor vi har optimeret er defensiven. Hvis du ser på vores statistiker inden stimen af kampe med rent bur, var vores defensiv en af de værste i ligaen. Hvis du ikke kan forsvare, og du ikke scorer i den anden ende, så har du ikke en chance for at nå hen, hvor du gerne vil. Det er en enorm del af spillet nu.

– Vi er sammentømret nu, det er en ny backkæde. Luke [Shaw] har spillet virkelig, virkelig godt længe. Vi har Aaron [Wan-Bissaka], mig og Vic (Victor Lindelof). Eric [Bailly] er tilbage og presser på for en plads, hvilket tvinger alle til at gøre deres bedste, for når han er kommet ind, så har han gjort det rigtig godt.

Uniteds 27-årige anfører har også masser roser tilovers for Uniteds nye portugisiske stjerne.

– Han (Bruno Fernandes) har været strålende siden han kom, udenfor banen, omkring træningsbanen, han er leder og han ønsker at vinde. Du kan se, at han er opfostret med den holdning. Han har lige givet os det mere liv og kreativitet på midten, noget du (Neville) og United-fans har sagt, at vi har savnet gennem årene.

 
Forrige artikel

Scholes om Pogba: Minder om Gerrard

Næste artikel

Van Persie fortæller om brutalt United-exit

ANNONCE