Manchester United frigiver billetinformation før FC Midtjylland-kamp

Manchester United har flyttet ansøgningsfristen imod FC Midtjylland frem, så der allerede i næste uge åbnes op for ansøgninger om at få del i de i alt 800 billetter.

Manchester United vil kun få 600 almindelige og 200 executive-billetter til udekampen i Europa League imod FC Midtjylland.

Grundet stadionets størrelse i Herning, så vil de fleste ansøgninger om billet til kampen være forgæves, men for god ordens skyld, så forløber ansøgningsproceduren således:

For at søge om billet til Manchester Uniteds sektion i Herning skal du være medlem af One United eller være sæsonkortholder på Old Trafford.

Ansøgningen om billet skal foretages i perioden 4. januar til 11. januar på Manchester Uniteds hjemmeside, og de 600 billetter til en pris af 71 pund vil blive fordelt ud fra hvor mange udekampe i Europa man har set i denne sæson.

180 fans er garanteret billet til kampen, da de har været til alle udekampene i denne sæson.

Yderligere 561 fans har været til 3 af de 4 udekampe i denne sæson, hvilket betyder at chancen for billet er god, men at man ikke er garanteret billet.

Herefter oplyser Manchester United at yderligere 76 fans er i næste gruppe, mens 390 fans venter i gruppen, som har set 2 ud af de 4 udekampe i denne sæson. Har man kun været til én af de 4 udekampe, så kan chancen for billet altså synes fuldstændig umulig.

I alt har 7.419 fans ansøgt om billetter til de 4 foregående kampe i denne sæson. Dog er det kun 600 af disse, som altså vil få billet til Europa League-kampen på MCH Arena.

Til de danske fans, som håber på at kunne få billet til United-sektionen gennem sortbørs, så skal det nævnes at hver enkelt succesfuld ansøger personligt skal rejse til Herning og fremvise sit pas, for at få billetten udleveret. Du kan læse mere om Manchester Uniteds billetsalg til europæiske udekampe her.

 

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Forrige artikel

Moyes: Ville ikke have gjort noget anderledes

Næste artikel

Denis Law hædres af dronningen

ANNONCE