Manchester United ignorerer fan-appel

Skønt UEFA kræver ansættelse af en fanrepræsentant, så ignorerer Manchester United fuldstændig denne regel. UEFA er ligeglade.

Fra og med denne sæson har det været et krav fra UEFAs side, at klubberne skal have en fanrepræsentant ansat i klubben for at kunne deltage i de europæiske turneringer. 

Meningen med reglen var netop at danne bro mellem de store fodboldklubber og deres fans, samt anerkende fans som en af klubbernes vigtigste stakeholders.

Men nu råber Manchester Uniteds uafhængige forening af fans, IMUSA, vagt i gevær.

IMUSA havde frem til 2005 en plads i Manchester Uniteds såkaldte fans forum, hvor ledelsen et par gange om året møder udvalgte fans. Men da Glazer-familien tog over i 2005 blev IMUSA smidt ud, da man ifølge Manchester United ikke kunne samarbejde med en organisation, der modarbejder klubbens ejerskab. 

Siden da har IMUSA forsøgt at genskabe dialogen med Manchester United og ligeledes tilbudt deres hjælp som bindeleddet mellem klubben og fansene.

Men trods støtte fra den tidligere britiske sportsminister, så har Manchester United fuldstændig ignoreret deres henvendelser.

Efter flere henvendelser til både UEFA og Premier League slår IMUSA nu fast, at reglen er meningsløs. Ifølge UEFA selv, så er reglen ikke defineret nok til, at man kan håndhæve den.

– Alt ,artikel 35 egentlig siger, er at klubberne skal ansætte en SLO (Supporters Liasion Officer), så der er ikke noget krav til SLO’en til egentlig at gøre andet end at eksistere. Dette gør artikel 35 meningsløs og er i dens nuværende form intet andet end en ønskeseddel, lyder det fra IMUSA.

Forrige artikel

Rio usikker på fremtiden

Næste artikel

Da den hvide elefant blev mørk – En fortælling fra Braga

ANNONCE