Manchester United smed føring i remis mod Spurs

Manchester United og Tottenham spillede 2-2 i aftenens Premier League-opgør.

Manchester United skulle til aften forsøge at besejre kriseramte Tottenham, som inden opgøret havde fyret den midlertidige manager Cristian Stellini og i stedet ansat Ryan Mason ovenpå weekendens 6-1-nederlag til Newcastle.

Manchester United kom da også tidligt foran, da Rashford fandt Sancho i Uniteds venstreside. Den unge englænder udnyttede en overlappende Christian Eriksen og tog et træk ind i banen og sparkede den resolut ned i det lange hjørne til stillingen 1-0.

De Røde Djævle scorede igen, da Antony snuppede bolden fra Pierre Emile-Højbjerg. Bruno Fernandes modtog bolden og sendte Rashford afsted med en fremragende bold. United-topscoreren afdriblede Eric Dier uden besvær og klappede bolden ind med venstreskøjten til stillingen 2-0 efter et knusende kontrastød.

Tottenham kom stærkt ud til anden halvleg og fik tilspillet sig flere store chancer, inden de bragte sig tilbage i opgøret på en scoring af Pedro Porro. Spanieren modtog bolden efter stort klumpspil i United-feltet og sparkede den så ind med ydersiden på en fornem halvflugter til stillingen 2-1.

Spurs fik udlignet, da Kane smed en flot bold på tværs i Son Heung-Min, der sikkert eksekverede til slutresultatet 2-2.

Målscorere:

Jadon Sancho – 0-1 (7’)

Marcus Rashford – 0-2 (44’)

Pedro Porro – 1-2 (56’)

Son  – 2-2 (79’)

1 kommentar
  1. Fandens også….som nat og dag desværre.

    Super ærgerligt at Bruno ikke score på den fremragende aktion hvor han banker den på overliggeren.

    Vi har virkelig ikke været gode ude mod hold i den bedste halvdel, det skal der rettes op i næste sæson.

    Nu venter et rigtig godt kørende Aston Villa hold pÅ Søndag, den kamp skal vindes.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Supertilbud til Chelsea-braget

Næste artikel

Highlights: United-kollaps efter flot første halvleg

ANNONCE